Gå til hovedindhold

Genopladelige bærbare lamper: opladning, batteripleje og opbevaring

Opladning, batteripleje og opbevaring af GUBI's genopladelige bærbare lamper: Multi-Lite Portable, Obello Portable, Seine Portable, Bagdad Portable, Hornbæk Portable og Pickup Lite.

Kan jeg bruge en bærbar lampe, mens den lader op?

Ja. Multi-Lite Portable, Obello Portable, Seine Portable, Bagdad Portable og Hornbæk Portable kan bruges, mens de lader op.

Hvordan holder batteriet længst muligt?

Batterierne bevarer deres ydeevne bedst mellem 20% og 80% opladning, og det er også dér, de lader hurtigst op. Det gør ikke noget at bruge batteriet helt op en gang imellem, når lampen bruges jævnligt.

Hvor længe holder batterierne?

Batterierne har en levetid på mindst 20.000 timer. Hvor mange opladninger det svarer til, afhænger af, hvordan lampen bruges og oplades.

Hvad sker der, hvis batteriet bliver helt afladet?

Bruges lampen jævnligt, sker der ikke noget. Står et afladet batteri længe uden at blive opladet, kan det blive dybdeafladet og for altid miste evnen til at holde på strømmen.

Hvordan opbevarer jeg en bærbar lampe, jeg ikke bruger?

Opbevar lampen et tørt sted, hvor temperaturen ikke kommer under 10 °C, og lad batteriet være opladet til mellem 40% og 60%. Et batteri, der ikke bruges, aflades langsomt, og den delvise opladning forhindrer, at det bliver helt afladet, mens lampen står gemt væk.

Hvor finder jeg opladningstid og batteritid?

De er forskellige fra lampe til lampe og står i den brugsanvisning, der følger med lampen. For Multi-Lite Portable, se Multi-Lite — ofte stillede spørgsmål.

Kan batteriet udskiftes?

Ja, på de fleste bærbare lamper. Batteriet i Seine Portable, Hornbæk Portable, Bagdad Portable, Pickup Lite og Multi-Lite Portable kan skiftes med almindeligt værktøj. I Obello Portable er batteri og lyskilde én enhed, så hele lyskilden udskiftes. Vores ordreafdeling (order@gubi.com) bekræfter, hvilke dele GUBI kan levere; de skal bruge produktnavnet.

Min bærbare lampe vil ikke lade op. Hvad skal jeg prøve?

Har lampen en separat pære, så tjek først, at den sidder ordentligt, og prøv en anden pære, hvis du har en. Oplad derefter lampen natten over med det ladekabel, der fulgte med. Reagerer den stadig ikke, så indsend en reklamation:

Er dit spørgsmål ikke besvaret her, kan vores ordreafdeling (order@gubi.com) svare på det.